Hjem - Lions Bjerringbro

Menu

Nyhed

Lions Club Bjerringbro havde igen i år Madindsamling

LC Bjerringbro samlede mad med flot resultat
Af Tommy Langhave Christensen, Lions Bjerringbro

Lions Club Bjerringbro havde igen i år Madindsamling - i år var det i weekenden 27. og 28.
november.
Atter i år fik vi et godt resultat, da vi samlede mad ind ved Rema 1000 og Super Brugsen. Resultatet blev på tidligere års niveau, nemlig 15 bredfyldte indkøbsvogne.
Vi oplevede i stor udstrækning at de handlende er ved at kende konceptet og der er fra alle sider stor opbakning ros til projektet.
Vi får mange småsnakke med de handlende på vej ind og ud af forretningerne. En lille anekdote var
at én af de handlende kom med favnen fuld af varer og placerede dem i indkøbsvognen med bemærkning om, at hun tidligere havde været i en situation hvor hun ansøgte og fik en julepakke. Nu var hun imidlertid kommet godt videre, og nu var det tid for at hun måtte give en støtte til andre.
Ja, så giver det pludselig ekstra god mening at lave Madindsamlingen.
Alt det indsamlede blev videregivet til Røde Kors, som i løbet af de efterfølgende uger sorterede og grupperede det indsamlede, hvorefter varerne blev pakket kasserne, som igen blev videregivet til modtagerne lige op til jul.
Der skal lyde en stor tak, dels til Rema 1000, Super Brugsen og Røde Kors for det gode samarbejde, men ikke mindst til alle de handlende som købte lidt ekstra og kom det i vore indkøbsvogne.
Med det gode resultat, er vi overbeviste om at arrangementet gentages i 2021.

Følg Lions