Hjem - Lions Bjerringbro

Menu

Betingelser og Ordensregler

Betingelser og ordensregler på Lions Festival

Billetter og adgang.

• Billetter kan ikke refunderes. Forud købte billetter kan ved en eventuel aflysning i stedet benyttes til den næste festival.
• Forud købte billetter scannes ved indgangen.
• Hvis man ønsker at forlade pladsen og vende tilbage, skal der købes et udgangsarmbånd til 50 kr.
• Forud købte drinksbilletter scannes og veksles til drinkskort på pladsen.
• Forud købte bord-pladser er mærket med købers navn.
• Der er gratis adgang for børn til og med 12 år, ledsaget af en voksen. Alderen skal kunne dokumenteres via sygesikringsbevis.
• Hjælpere der ledsager en betalende handicappet har gratis adgang mod forevisning af gyldigt ledsagerkort ved indgangen.
• Der må ikke medbringes mad og drikkevarer herunder frugt. Der kan ske visitation ved indgangen. Tomme drikkedunke må medbringes. Der er gratis vandpost.

På pladsen

• Al affald skal henkastes i de opstillede skraldespande.
• Det er ikke tilladt at medbringe paraply, festivalstole, telte eller andet løst udstyr på pladsen.
• Undtaget er dog handicappedes hjælpemidler.
• På pladsen findes oversigtskort, som viser pladsens indretning, ordensreglement samt nødudgangenes placeringer.
• Festivalpladsen er åben til kl. 02.00. Herefter ryddes pladsen og lukkes af for natten. Der vil være vagter på arealet om natten.
• Alle gæster SKAL følge vagternes og personalets anvisninger.
• Der må ikke udskænkes alkohol til personer under 18 år. Personer under 18 år må ikke indtage alkohol på pladsen. Der skal på anfordring vises legitimation. Hvis dette ikke efterkommes, kan det medføre bortvisning.
• Brug, besiddelse eller salg af euforiserende stoffer er strengt forbudt.
• Tyveri, hærværk, slagsmål, upassende samt grov opførsel vil blive anmeldt til politiet.
• Der må ikke medbringes eller besiddes våben, knive og lignende.
• Det er ikke tilladt at bære rygmærker, banderelaterede symboler eller anden tilsvarende beklædning som kan skabe utryg stemning, og man må ikke medbringe hund. Undtaget er dog servicehund for handicappede.
• Enhver brug af åben ild, fyrværkeri og lign. er forbudt.
• Crowdsurfing og lign. er ikke tilladt.

Overtrædelse af reglerne vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra festivalpladsen, og der ydes ingen refusion af billet.


Kom sikkert hjem.


Hvis en festivalgæst føler sig utryg, eller observerer en gæst der har behov for hjælp, kontaktes en vagt eller personalet. Det er vigtigt at alle får en god oplevelse og kommer sikkert hjem bagefter.

Tilbage til billetkøb 
 https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/101358

 

Følg Lions